Fysiologisk & Sportsmassage.

19159693-369193766jpg

Massage er meget mere end bare den halve til hele time, du ligger på briksen.

Massage kan dæmpe flere både fysiske og psykiske vanskeligheder og give øget velvære i din dagligdag, hvis du sørger for regelmæssigt at prioritere dig selv og give dig tid til den halve eller hele time på briksen.

Massage kan mindske smerter ved fx hovedpine eller gigt, og kan dermed nedsætte dit forbrug af medicin.

Massage kan afhjælpe sportsskader, og dermed fremme din motivation og præstation i den sport, du udøver.
Massage er med til at sænke niveauet af inflammation, så musklerne kommer sig hurtigere.

Ved smertebehandling bliver de stive muskler løsnet op, og blodcirkulationen stimuleres.

Massage har endvidere en positiv effekt på dit blodtryk og kan således ved regelmæssig massage sænke dit blodtryk.

I det massage påvirker kroppens biokemi ved at sænke stresshormonet kortisol og øge neurotransmitterne serotonin og dopamin, kan massage også have en positiv effekt på stress, angst og depression.
Du vil således over tid kunne opleve nedsat stressniveau og øget velvære.

Det er vigtigt at påpege, at hvis massagen skal have en effekt, skal den gives regelmæssigt. Regelmæssigt kan være fx en gang om ugen i en periode og derefter hver 14 dag.
Det er individuelt, hvor ofte din krop har brug for massagen, og jeg vil derfor altid lave en individuel plan for din behandling i samarbejde med dig.